Er chefen med på ideen?

Af Ib Keld Jensen

Du får tæsk på alle fronter
Kantineleder Helge Kristensen gør konsekvensen klar og tydelig for den, der ikke adlyder regel nummer et ved etablering af en kantine take away-ordning for de ansatte. Har man ikke først sikret sig opbakning og nødvendige ressourcer fra ledelsen, så vil der ret hurtigt komme til at stå fiasko med store tydelige blokbogstaver hen over ordningen.

- Man kan ikke lave noget ordentligt, hvis tiden ikke er til det. Derfor er det første og helt afgørende spørgsmål: Kan du få de nødvendige ressourcer af ledelsen?, siger Helge Kristensen.
Og hvis maden er produceret med venstre hånd i farten, giver det utilfredshed hos kunderne. De ansatte i køkkenet får for travlt og i sidste ende bliver ledelsen også utilfreds.

Anskaffede kold luft
Til gengæld er udgifterne forholdsvis begrænsede. I ATP-huset var man nødt til at investere i et par køleskabe for at få plads til de 300 portioner, der anses for at være det maksimale antal. Det skal være en blæstkøler, der kan få temperaturen ned under 10 grader i løbet af tre timer. Investeringen behøver ikke at løbe op i mere end 50.000 kroner. Dertil kommer en smule forøgede driftsudgifter, men det er ikke noget Helge Kristensen anser for noget stort problem.

I ATP-huset står der kantine take away på menuen to dage om ugen, og det koster i alt 24 mandetimer. I praksis er halvanden mand bundet til opgaven onsdag og fredag, hvilket rent produktionsmæssigt passer godt ind i ugeplanen.

Ja, det giver ekstra arbejde
I Hillerød var ledelsesopbakningen til stede, ikke mindst fordi Helge Kristensen, da han kom til, selv fandt besparelser andre steder.

Gamle hævdvundne serviceordninger blev kigget efter i sømmene. Eksempelvis havde kantinen seks ansatte i sving hver dag med at levere kaffe og sælge wienerbrød, hvilket kostede dyrt i ressourcer til en opgave, som kaffeautomater på de enkelte afdelinger stort set kunne klare.

Lukningen af en fast bemandet kiosk med en årlig omsætning på 500.000 kroner gav også plads til at prøve nyt. Det er fem år siden, at Helge Kristensen begyndte at interessere sig for kantine take away.


Men hvorfor overhovedet gå i gang, med en ordning, der kun giver en masse ekstra arbejde?
- Det giver ekstra arbejde, men ordningen er også med til at retfærdiggøre vores tilstedeværelse. Vi har en ambition om at være først og i front, og catering-firmaerne har jo også folk ansat, der tænker nye idéer, siger Helge Kristensen med klar adresse til den hårde og voksende konkurrence mange personalekantiner får fra cateringbranchen.

Tæskemotiverende at være populær
Hans kantine har opnået stor popularitet hos de ansatte, hvilket dokumenteres af en gennemsnitlig tilfredshedsgrad på over halvfems i de årlige brugertilfredsmålinger, som kantinen foretager.

- Kunderne opfatter os som kreative og idérige, og vi får dagligt positive kommentarer med på vejen. Det er tæskemotiverende.

Det er kokken Kim Midjord med 19 år på bagen hos ATP enig med sin chef i.
- Det har da været en ekstra udfordring og det har nok også givet mere at lave, men så går dagen bare hurtigere, fortæller han og fortsætter:
- Det er dejligt at have en glad kundekreds, der har en positiv indstilling til ens arbejde. Vi har ikke fået negativ kritik overhovedet. Og så er det da en faglig tilfredsstillelse altid at kunne arbejde med ordentlige friske råvarer.

Chefen til gryderne
Men inden det kom så vidt skulle projektet løbes i gang.
- Og der er det afgørende at man som leder går forrest og fjerner de små blade som måtte falde ned. Jeg ved godt, at det lyder som en selvfølgelighed, men det har altså stor betydning, mener Helge Kristensen.

For der er ofte modstand i en personalegruppe, når noget nyt skal prøves af, så Helge Kristensen stod selv og rørte i gryderne det første halve år, som det tog at få ordningen kørt ind både i køkkenet og i forhold til kunderne.

- Aftensmaden kan godt være svær at få i gang, men det gælder om at klø på trods modgang uden at springe over hvor gærdet er lavest.
Lappeløsninger med at lade den varme mad fra frokostbuffeten gå igen som aftensmåltid, duer ikke.
- Der kommer til at stå rester hen over det, siger han.

Intet rødt kød om fredagen
Når først ordningen kører kan det til gengæld være nødvendigt med nogle styreredskaber for at undgå at drukne i succes.
Skal de ansatte have rødt kød, så bliver det onsdag og ikke fredag.

- Menuen må ikke være for populær om fredagen, for så vil alle bare have mad med hjem, og det kan vi ikke følge med til. Nogle har et loft på 200 portioner, men jeg vil nødigt skuffe folk med at sætte en max grænse.

Derfor er menuen en måde at regulere på, men man kan også regulere med prisen, fortæller Helge Kristensen. 



Ordningen tiltrækker medarbejdere
Et led i ATPs strategi om livsbalance for medarbejderne. Sådan ser ATP’s HR-direktør, Lilian Mogensen, på kantine take away ordningen, og henregner dermed mad-med-hjem ordningen under de øvrige personalegoder som eksempelvis muligheden for at gå til fitness og tilbuddet om at konsultere en diætist.

- Det er godt for vores medarbejdere, hvis de kan undgå at skulle hænge over køledisken på vej hjem fra arbejde. Det understøtter vores ønske om at gøre det lettere for familierne, og det er med til at gøre ATP til en attraktiv arbejdsplads og dermed tiltrække nye medarbejdere, siger Lilian Mogensen, der kalder ordningen for en strategisk satsning.

- Medarbejderne presser hele tiden på for at få udvidet ordningen, og det kan da også være, at det sker, hvilket så vil koste os nogle ekstra ressourcer nede hos Helge,” siger HR-direktøren, der selv er flittig bruger af ordningen.

Veninderne er misundelige
De færreste drømmer om at haste fra arbejde for at handle ind med et par trætte unger på slæb og siden hjem og lave mad. 

Veninder til presserådgiver Pernille Garde Abildgaard (til højre) og kommunikationskonsulent Mette Beck (til venstre) er godt misundelige over, at de to kolleger kan slippe for ulvetimens hyleri to dage om ugen.

- Jeg sparer nok to timer hver gang, så jeg er fast kunde til ordningen, fortæller Pernille Garde Abildgaard. Hun understreger vigtigheden af at maden er tilberedt med sunde friske råvarer, så hun kan servere det hjemme med god samvittighed.


Også for Mette Beck, der har tre børn, spiller de gode råvarer ind.
- Det giver frihed og tid. Jeg har jævnligt mad med hjem, som jeg serverer med god samvittighed. Og de kan godt lide det derhjemme, fortæller hun.

Prisen er ingen afgørende faktor for Mette Beck.
- Maden koster det samme, som man kan lave det til selv, men jeg ville da gerne give for eksempel en halvtredser mere. Så længe prisen ikke er fuldstændig urimelig, er den ikke afgørende, fortæller Mette Beck, der godt kan finde på at bruge noget af den sparede tid til at blive lidt længere på arbejde.

- Ud over at jeg sparer tid, fordi jeg ikke skal handle ind og lave mad, så sparer jeg også penge, fordi jeg undgår indkøb og dermed de ekstra fristelser, det indebærer, pointerer Pernille Garde Abildgaard.

En anden detalje som de kolleger har hæftet sig ved er, at måltiderne altid leveres med en udførlig opvarmningsvejledning.
- Det er faktisk ikke noget, der kan gå galt. Det skulle da lige være, hvis man glemmer at få maden med hjem, siger Mette Beck med et smil.

‹Forside nyhedsbrevet   Næste artikel >