Emballage for begyndere

Af Ib Keld Jensen

Begrænsning er hovedbetingelsen for al nydelse, sagde Kierkegaard. Den læresætning gælder i særdeleshed, når man skal vælge emballage til take away.

To slags hovedretsbakker til varmt og et bæger til koldt, og du er kørende. Sådan lyder det ultrakorte råd til den, der står foran at skulle levere takeaway for første gang.

For langt de fleste køkkener vil det være tilstrækkeligt med en to-rumsbakke og enten en et-rums eller en tre-rums bakke. Og startomkostningerne er ikke store. De vil typisk ligge et sted mellem 2500 og 3000 kroner.

- Når vi anbefaler at begrænse emballagen til nogle få varenumre og en type, er det fordi, man nemt kan komme til at drukne i for meget emballage, siger direktør Peter Bergman fra emballagevirksomheden Hamo med den vægt, som næsten 20 års erfaring i branchen giver.

Han har set eksempler på køkkener, der er endt med både 20 og 25 forskellige emballager. En udvikling, der typisk tager fart som følge af manglende planlægning, når nye folk kommer til med egne idéer. Så er det man til sidst ender med at drukne i emballage.

Idiotsikrede bakker
Selv anbefaler han to eller maximalt tre bakkestørrelser, men Peter Bergman skynder sig at tilføje, at meget kommer an på situationen for det enkelte køkken, og derfor må der individuelle løsninger til i hvert enkelt tilfælde. Bakkerne er populært sagt idiotsikrede, idet de kan tåle fra minus 40 graders kulde til 220 graders varme. De kan med andre ord både fryses ned og sættes i ovn.

Derimod tåler tilbehørsbægrene ikke at blive udsat for store temperaturudsving, men da de er beregnet til eksempelvis ketchup, dressing eller agurkesalat, har det ikke den store betydning. Til gengæld er de billigere i indkøb.

Ved begyndelsen af en takeaway-produktion anvender man typisk snap on-låg til både bakker og bægre, men man skal ikke producere mere end 200 måltider om ugen, før det kan svare sig at leje eller lease en forseglingsmaskine.
Forseglingen har den fordel, at den adskiller rummene i bakken med tætsiddende plast, så for eksempel sovs, kød og grøntsager kan holdes effektivt adskilt.

Bakkerne fås altså med et, to eller tre rum, men fylder altid det samme ydermål. Det betyder, at der altid vil kunne stå samme antal bakker i grundplan i en ovn eller et køleskab, hvilket gør det nemmere at planlægge produktionen. Dog kan højden på bakken variere, hvilket har betydning for hvor store portioner, man kan servere.

Sådan ser bakkerne ud. Billedet snyder lidt, for bakkernes ydermål er faktisk de samme. Til gengæld er de vist med henholdsvis højt og lavt låg.






Højt eller lavt låg
Som hovedregel bør man ifølge Peter Bergman vælge den høje bakke – det vil sige den med højt låg -  når man producerer måltider til voksne normaltspisende, mens bakker med lavt låg fungerer bedst, når man leverer til eksempelvis pensionister.

Emballagen til take away er i øvrigt fritaget for engangsserviceafgift, fordi bakkerne ikke er beregnet til at spise af, selvom langt de fleste ifølge Peter Bergman gør det.
Der findes tre store aktører på markedet for take away-emballage herhjemme, hvoraf Hamo er den ene, og ifølge Peter Bergman størst inden for kantine take away.

Gode startråd om emballage

Hvis du vil læse mere om valg af emballage som klik her

‹Forside nyhedsbrevet   Næste artikel >